fbpx
Annonce

Laporta: 'Koeman har min fulde opbakning'

FCBARCELONA.DK - 14.09.21

// Joan Laporta

Joan Laporta lagde vejen forbi Barcas træningsanlæg her til formiddag, for at vise holdet sin støtte inden kampen mod Bayern München i aften. Her forsikrede Barca-præsidenten om, at han har fuld tillid til Koeman.

Laporta tog sig tid til at tale med pressen, efter at han havde lagt vejen forbi Ciutat Esportiva Joan Gamper. Her blev han spurgt til forholdet til Ronald Koeman.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har det fint med Koeman. Han er en person som jeg svinger godt med og jeg har fuld tillid til ham. Han har min fulde støtte og respekt' kom det fra Laporta.

'Jeg har været her for at se træningen og fik hilst på ham og bakkede ham op. Vi har en svær kamp mod et stort hold, men jeg ser ham ved godt mod. Bayern er en god modstander og kampen kommer på et tidspunkt, hvor vi stadig har en række spillere udenfor' fortsatte han.

'Vi er i samme båd og har de samme mål. Vi er også enige om den model vi er ved at skabe. Der er ingen uenigheder ud over, at vi kan se forskelligt på nogle ting. Nogle gange er vi enige og andre gange er vi ikke, men dialogen er flydende' afsluttede Barca-præsidenten.

.:FORSIDE:.