fbpx
Annonce

Hristo Stoichkov: 'Total fiasko og katastrofe'

FCBARCELONA.DK - 15.04.22

// Stoichkov

Barca-legenden Hristo Stoichkov er aldrig bange for at give sin mening til kende om sin hjerteklub og han er rasende efter kampen mod Frankfurt. Samtidig er han slet ikke imponeret over holdets niveau under Xavi.

Det er aldrig kedeligt at lytte til Stoichkov, for den bramfrie og passionerede bulgarer siger hvad han mener uden filter. Derfor blev der heller ikke lagt fingre imellem, da han i dag gav en kommentar til Barcas indsats mod Frankfurt samt det faktum, at flere end 20.000 tyske fans var til stede på Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg er indigneret over gensalget af de mange billetter. Jeg har aldrig set stadion sådan siden 90'erne. Det er noget man må respektere de tyske fans for' kommer det fra Stoichkov i et interview med sportskanalen TUDN.

Barca var ubesejret i 15 kampe i træk inden mødet med Frankfurt, men det er ikke noget der imponerer Stoichkov. 'Jeg føler Barcelonas farver og jeg får nemt tårerne frem. I disse 15 ubesejrede kampe har halvdelen været en katastrofe rent fodboldmæssigt, for at sige det klart' fortsætter han.

'Mens jeg mener det er en katastrofe, er der andre der lukker øjnene. Der er et alvorligt problem, men når man vinder 15 kampe, så skjuler det problemerne. Det er en total fiasko og katastrofe' afslutter Stoichkov.

.:FORSIDE:.