fbpx
Annonce

Griezmann: 'Min tid i Barca var ikke en katastrofe'

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.11.21

© Getty Images
// Antoine Griezmann

instabar


Antoine Griezmann sagde farvel til Barca på transfervinduets sidste dag i august, da han blev udlejet til Altético de Madrid med en obligatorisk købsoption. I et interview ser angriberen tilbage på sin tid i den catalanske storklub.

Det blev til to sæsoner i Barca-trøjen for Griezmann, men de fleste vil nok ikke betegne tiden i Barca, som den store succes. Griezmann har sin egen holdning til tiden i det catalanske. 'Min tid i Barca var ikke en katastrofe, fordi jeg scorede næsten 20 mål i hver sæson' indledte han på spørgsmålet om hvorvidt hans to sæsoner i klubben var en succes i interview med Telefoot.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Han fulgte op, og forklarede videre, at han godt kunne lide at være i klubben. 'Jeg er meget glad for at have spillet for Barca. Jeg havde helt utrolige holdkammerater i min tid i klubben. Jeg lærte meget fra trænerne, selvom jeg ikke spillede nogle gange, og hvor det var svært' indrømmede han.

Griezmann kom også ind på sin tilbagevenden til Atlético Madrid, hvor han sagde, at han følte sig elsket med det samme. 'Jeg tror, at de elsker mig mere for den jeg er, så det er perfekt for alle' sagde han inden han talte videre om at spille sammen med Benzema og Mbappé på det franske landshold.

'Når jeg ser Kylian og Karim komme ned efter bolden, kan jeg bryde fri i anden række og løbe dybt. Der er mange måder, vi kan bevæge os på, hvilket er godt for holdet. Jeg mener, vi har fundet et system, hvor vi kan spille sammen. Jeg kan lide at skabe spillet, så jeg har det godt, når jeg føler mig fri, og kan gøre hvad jeg vil på banen' afsluttede han.

.:FORSIDE:.