fbpx
Annonce

Fire Barca-spillere med i spansk sejr over Schweiz

FCBARCELONA.DK - 10.06.22

// Spanien // Nations League

Det spanske landshold fik torsdag aften den første sejr i Nations League gruppespillet, da man på udebane slog Schweiz med 0-1. Hele fire Barca-spillere var med fra start for spanierne.

Efter en noget skuffende start i Nations League med uafgjorte kampe mod Portugal og Tjekkiet, kom Spanien torsdag aften på rette kurs da man var på besøg i Schweiz. Her blev det til en snæver sejr på 0-1 efter en scoring Pablo Sarabia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca havde fire spillere med i landstræner Luis Enriques startopstilling og her var tale om Jordi Alba på venstre back, Sergio Busquets på den defensive midtbane, Gavi på den venstre centrale midtbane midtbane og Ferran Torres i højre side af angrebet.

Alle Barca-spillere på nær Gavi spillede hele kampen. Den 17-årige andalusier blev skiftet ud efter 73 minutter, hvor han blev erstattet af Atlético Madrids Koke.

Med sejren indtager Spanien andenpladsen i Nations League gruppe 2. De er nu to point efter Portugal, som topper med syv point. Tjekkiet befinder sig på tredjepladsen med fire point, mens Schweiz er sidst uden point. 

.:FORSIDE:.