fbpx
Annonce

Det ligner en svær sæson for Piqué og Alba

FCBARCELONA.DK - 19.09.22

// Gerard Piqué // Jordi Alba

Endnu en gang måtte Gerard Piqué og Jordi Alba se sig henvist til bænken gennem 90 minutter, da Barca i går besejrede Elche med 3-0. Intet tyder på at situationen vil ændre sig markant resten af sæsonen for de to erfarne spillere.

Fra indiskutable i startopstillingen til bænkevarmere i de fleste kampe. Det er hvad der er sket for Gerard Piqué og Jordi Alba på rekordtid. Efter at have været sikre i startopstillingerne i stort set alle kampe, står de nu langt tilbage i køen om spilletid.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Alderen sætter sine spor og den 35-årige Piqué og 33-årige Alba holder ikke samme niveau som før. Samtidig må de se de unge spillere gøre det godt, så Xavi var valgt at sende de to erfarne spillere ud på bænken.

Det er helt sikkert en bitter pille for den begge at sluge. De har gjort en stor indsats for at komme klubben i møde omkring økonomien. De er gået forrest med lønnedgang og udskydelse af hvad klubben skylder dem. Nu må de samtidig se sig henvist til sekundære roller.

I det centrale forsvar gør Araujo, García, Koundé og Christensen det godt, så her har Piqué ikke været synderligt savnet. Der er kun lukket et enkelt mål ind i seks ligakampe og det vidner om et godt niveau. Derfor kan det godt konkluderes, at Piqué står bagerst i køen, når Xavi uddeler spilletid.

Det samme gør Jordi Alba tilsyneladende på venstre back. Den blot 18-årige Alex Balde gør det glimrende og samtidig har Barca netop hentet Marcos Alonso, der også skal have sine minutter og spilles ind på holdet.

For Alba er situationen ekstra svær, for hans VM-deltagelse til november kan komme i fare, hvis han ikke spiller meget for Barca. Han er ganske vist udtaget til Nations League kampene i den aktuelle landkampspause, men en VM-udtagelse er ingen selvfølge.

Det er svært at se hvad der skal ændre situationen for de to klubkoryfæer. De vil helt sikkert få spilletid hen over sæsonen for at aflaste sine holdkammerater, men nogen hovedrolle venter der næppe. Derfor er det slet ikke umuligt, at de begge er i gang med deres sidste sæson for blaugrana.

.:FORSIDE:.