fbpx
Annonce

Chelseas Rüdiger er favorit til Barcas forsvar

FCBARCELONA.DK - 16.11.20

© Getty Images
// Rüdiger

Barca har angiveligt besluttet at leje en erfaren central forsvarsspiller fra januar måned og resten af sæsonen. Her nævnes Chelseas Antonio Rüdiger som favorit, men også andre navne står på catalanernes liste.

I forventning om at Eric García bliver for dyr at hente i vinterens transfervindue, er det angiveligt Barcas plan at supplere det centrale forsvar med en erfaren spiller, der lejes for resten af sæson. Til sommer kan Eric García så komme på fri transfer. Det skrev avisen Sport i går.

Det skulle være Chelseas 27-årige tysker Antonio Rüdiger, som Barca allerhelst vil have fat på. Han spiller en noget sekundær rolle i London-klubben, med kun to kampe indtil nu denne sæson. Rüdiger er en særdeles erfaren herre, for de tre foregående sæsoner spillede han hovedparten af Chelseas kampe og før det, var han stamspiller hos Roma.

Andre navne der nævnes på rygtebørsen er Arsenals Mustafi, der kender La Liga fra sin tid i Valencia, samt Fazio fra Roma og Pezzella fra Fiorentina.

Det forventes at Barcas sportslige ledelse allerede er godt i gang med at få en aftale på plads, for jo før i januar at forsvaret kan blive forstærket, jo bedre.

.:FORSIDE:.