fbpx
Annonce

Chelsea meldes også interesseret i Aubameyang

FCBARCELONA.DK - 04.08.22

// Aubameyang

Et overraskende skifte kan være undervejs, for Chelsa skulle være meget interesseret i Pierre-Emerick Aubameyang og der skulle allerede være taget kontakt til hans agent, for at høre om mulighederne for en aftale.

Begge de store catalanske sportsaviser Sport og Mundu Deportivo bringer i dag historien om Chelseas interesse i den 33-årige Aubameyang. London-klubben har sagt farvel til Lukaku og måske også Timo Werner forlader klubben. Derfor jagter de en forstærkning til angrebet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Aubameyang er et stort navn i Premier League efter hans mange år i Arsenal og hans 33 år er ikke noget der bekymrer Chelsea. De hæfter sig derimod ved det niveau Aubameyang har vist i Barca i sidste sæson.

Aubameyang er ellers ikke en af de spillere som Xavi har tænkt sig at sælge, men hvis tilbuddet fra Chelsea er attraktivt, er det ikke usandsynligt, at Barca vil medvirke til et skifte. Chelsea menes at have indledt en dialog med Aubameyangs repræsentanter for at høre om interessen gengældes.

Chelseas interesse bliver ikke mindre interessant af, at Barca er ude efter englændernes Azpilicueta og Marcos Alonso, så måske der er basis for en byttehandel.

Chelsea har tidligere også vist interesse for Memphis og det bliver spændende at se, om en af de to Barca-angribere ender hos englænderne denne sommer.

.:FORSIDE:.