fbpx
Annonce

Sergio Busquets: 'Scoringen i Frankfurt giver os liv'

Anders Lang Jensen - 09.04.22

// Europa League

Barca mødte en lige så svær modstand som forventet i første opgør mod tyske Eintracht Frankfurt. Holdet fik en uafgjort med til returkampen, og Sergio Busquets fortæller, at Barcas ene mål giver holdet liv til hjemmekampen.

Busquets begik et tvivlsomt straffespark til Eintracht Frankfurt, der også blev annulleret af VAR efterfølgende. Dommeren fløjtede hurtigt straffe – en handling som midtbaneankeret undrede sig over efter slutfløjt.

'Jeg rører bolden, måske også manden efter, men det var helt tydeligt, at der ikke var straffespark. Det var underligt, hvor hurtigt dommeren fløjtede for det, da han kom løbende helt nede fra midten af banen', sagde Sergio Busquets.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Banen var ikke god, og det var svært for os at kontrollere bolden. Vi vidste, det ville blive en svær kamp. Vi havde set meget video op til kampen, og den var lige så udfordrende som forventet', fortsatte han.

’Scoringen giver os liv. Vi kom for at vinde, men det var svært, og vi har ting at forbedre. Jeg er sikker på, vi gør det, der skal til i returopgøret med vores fans i ryggen, og en bane der bliver meget bedre og hurtigere’, sluttede Busquets.

Returkampen spilles på torsdag på Camp Nou og fløjtes i gang klokken 21.00.

.:FORSIDE:.