fbpx
Annonce

Barcas spiller første El Clásico i senyera-trøjen

Markus Johannessen - 18.03.22

// El Clásico

ps5 art


På søndag står den på det største rivalopgør i den spanske liga, når catalanerne og madrilenerne tørner sammen på Santiago Bernabéu. Denne El Clásico bliver dog spillet i andre farver end hvad vi er vant til at se fra de to klubber.

Barca meldes nemlig at skulle spille i den catalanske senyera-trøje i den gule farve med røde striber fra det catalanske flag. Det er første gang, at Barca tager denne trøje i brug i El Clásico. Det vil ikke være første gang, at Barca bærer de rød-gule striber i Madrid, da catalanerne tidligere har båret senyera-trøjen mod Atlético Madrid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Værterne til søndagens El Clásico vil heller ikke bære den ikoniske hvide uniform, som vi kender den. I modsætning vil de bære en speciel sort trøje i anledning af deres 120-års jubilæum.

Senyera-farverne har desværre ikke altid bragt heldet med sig og bestemt ikke i denne sæsons Champions League-exit, hvor trøjen blev båret. Men den forbandelse synes dog at være brudt, da Barca dominerede Napoli på udebane i de rød-gule farver. Mon ikke catalanerne finder samme finesse og viljestyrke frem på søndag, hvor der er tre vigtige point at hente.

.:FORSIDE:.