fbpx
Annonce

Barcas forsvar kan ikke holde buret rent uden Piqué

Simon Arun Vrábel - 27.04.22

// Gerard Piqué

Statistikken taler i denne sæson sit tydelige sprog når det kommer til Piqués værdi i forsvaret. Sidste gang Barca holdt buret rent uden catalaneren i forsvaret var den 2. november 2021 uden imod Dynamo Kyiv.

Barca har lukket otte mål ind i de seneste seks kampe og kun 0-1 sejren ude imod Real Sociedad står som et lyspunkt for Xavis mandskab. Det var en kamp hvor Piqué spillede alle 90 minutter og det betyder, at Barca ikke har holdt nullet uden Piqué i forsvaret i over fem måneder.

Gerard Piqué har trods sine 35 år forsat en kæmpe betydning for Barca og i en sæson med mange skader og ustabilt spil har forsvarsfyrtårnets erfaring og lederskab været endnu vigtigere. Desværre for Barca følger kroppen ikke lige så godt med Piqué som hans spilforståelse og derfor har han måtte tage flere pauser i løbet af de seneste måneder og desværre har hans fravær vist sig at have en enorm betydning for Barcas spil.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Udover catalanerens åbenlyse kvaliteter på banen, så er han i de seneste år flere gange blevet sammenlignet med Carlos Puyol, da de begge har en evne til at agere som indpisker overfor sine holdkammerater og sikre, at der holdes fokus igennem hele kampen. Det var da også tydeligt, at Lenglet og Eric Garcia ikke har den samme spilforståelse som eksempelvis Araújo og Piqué og det påvirker naturligvis hele holdet, at det centrale forsvar ofte giver unødvendige chancer væk.

Alene i marts og april måned har Barca kunne forlade banen med følgende målscore når Piqué har spillet det meste af kampen: 0-1 (Real Sociedad), 1-0 (Sevilla), 0-4 (Real Madrid) 2-1 (Galatasaray) 4-0 (Osasuna), 0-0 (Galatasaray) og 2-1 (Elche). Barca har altså kun lukket sølle to mål ind når Piqué spiller og derfor må alarmklokkerne ringe hos Xavi og hans stab, som helt sikkert også er opmærksomme på catalanerens betydning for holdet.

Der resterer kun fem kampe af dette års La Liga, men med gårsdagens skuffende resultat kan Barca endnu ikke vide sig sikker på at slutte i top 4. Især ikke hvis spillet på banen ikke forbedres. Der er derfor ingen tvivl om, at Piqué arbejder ekstra hårdt for at blive klar til de sidste fem finaler, som afgør Barcas europæiske skæbne i næste sæson.

.:FORSIDE:.