fbpx
Annonce

Barcas bænk har scoret flest mål i La Liga

Simon Arun Vrábel - 13.04.22

// La Liga

Efter Xavis ankomst til Camp Nou er Barca begyndt at toppe den ene statistik efter den anden som det tidligere har været tilfældet. I øjeblikket topper catalanerne nu listen over flest mål scoret fra bænken.

Det er tydeligt for enhver, at truppen efter Xavis ankomst har transformeret sig fra at være en lille trup fyldt med skader, frustration og tæt på ingen tro på egne evner, til en blomstrende, fornøjet trup med erfaring og kvalitet. Derudover har samtlige spillere i truppen arbejdet hårdt for at genskabe den succes, som er synonymet med Barca. Xavi har flere gange udtrykt frustration over, at han ikke kan give alle spillere i truppen lige så meget spilletid, som han mener at de fortjener.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Denne kombination har gjort, at samtlige spillere på bænken har været sultne efter at vise sit værd når de er kommet på banen og det har resulteret i, at catalanerne topper listen over flest scoringer fra bænken. Med to mål i søndags ude imod Levante fra Pedri og Luuk de Jong har Barcas bænk nu scoret 15 mål i alt, hvilket både er flest af alle i La Liga, men det er også en tangering af klubbens egen rekord. På andenpladsen ligger Atletico Madrid med 14 mål fra bænken, hvilket i øvrigt var catalanernes tidligere rekord, som går helt tilbage til 2012-13.

Øverst på listen af målscorere fra bænken er ikke overraskende hollandske Luuk de Jong med tre mål. Med hvert to mål følger Memphis og Coutinho imens de resterende spillere (Sergi Roberto, Riqui Puig, Nico, Pedri, Dembélé, Ferran, Ansu Fati og Agüero) alle er noteret for et enkelt mål hver. Her må det glæde Xavi, at han i svære kampe, som den man så i søndags, kan sætte sin lid til, at spillerne på bænken kan komme på banen og gøre en forskel.

Selvom Xavi i truppen har en farligere bænk end den man så tidligere på sæsonen er der ingen tvivl om, at truppen forsat mangler kvalitet, for det er ikke til hver eneste kamp og på hver eneste position, at catalanerne har den samme kvalitet på bænken. Her er specielt de to backs meget sårbare hvorfor den sportslige ledelse arbejder på højtryk for at sikre, at den høje kvalitet af offensive kræfter fra bænken også kan gælde i forsvaret.

 

.:FORSIDE:.