fbpx
Annonce

Avis: United har forhørt sig på tre Barca-spillere

Peter Vyff - 17.03.24

 


Sportsdirektør Deco skulle angiveligt have afholdt et møde med Manchester Uniteds repræsentant John Murtough i mandags. Under mødet skulle englænderne efter sigende have forhørt sig på tre specifikke Barca-spillere.

Sommerens transfervindue står snart for døren, og alle storhold i europæisk fodbold er allerede i gang med forberedelserne. Manchester Uniteds John Murtough skulle i den forbindelse have afholdt møder med flere klubber fra La Liga i mandags, deriblandt Barca, Real Madrid og Atlético Madrid.

Murtough, der fungerer som fodbolddirektør hos United, mødtes angiveligt med Deco på en restaurant i Madrid, hvor englænderen undervejs skulle have forespurgt på tre Barca-spillere. Det skriver aviserne Daily Express og Mundo Deportivo, der også tilføjer, at det skulle dreje sig om Frenkie de Jong, Alejandro Balde og Ansu Fati.

Artiklen fortsætter under annoncen


Interessen i De Jong kommer ikke som nogen overraskelse, da United har været meldt varm på hollænderen lige siden Erik ten Hags ansættelse. Barca har dog afvist alle englænderens tilnærmelser, hvilket i høj grad også skyldes midtbanespillerens egen modvilje til at skifte klub.

Balde er også tidligere blevet nævnt i forbindelse med et skifte til United og Chelsea, der skulle holde øje med forsvarsspilleren. Catalaneren, der i øjeblikket sidder ude med en langvarig skade, ser dog ikke ud til at skulle nogen steder, da han er Barcas fremtidige løsning på venstre back.

Uniteds interesse i Ansu Fati er dog ny, og det kommer som noget af en overraskelse for de fleste. Kantspilleren har haft svært ved at finde sit topniveau i efterhånden flere sæsoner, og derfor blev han i sommer udlejet til Brighton, hvor det dog har været blandet med succes.

Fati er dog kun 21 år, og han rummer fortsat et stort potentiale, som venter på at bliver forløst. Uniteds intention kan derfor være at købe catalaneren for en billig pris, og satse på at han kan udvikle sig til en stjernespiller, under forudsætning af, at han kan holde sig skadesfri.

For nu er der dog ingen konkrete bud i sigte, og Murtough har sandsynligvis afholdt møderne med hensigt på at afgrænse mulighederne på transfermarkedet. Det er dog langt fra utænkeligt, at United kunne finde på at sende et bud afsted på De Jong, især hvis Ten Hag fortsætter som træner til næste sæson.

balde31F

 

// Frenkie de Jong // Ansu Fati // Alejandro Balde
.:FORSIDE:.