fbpx
Annonce

Avis: Nu intensiverer Barca jagten på Jules Koundé

Anders Lang Jensen - 19.07.22

// Koundé

Med købet af Robert Lewandowski på plads rykker Barca-ledelsen nu fuldt fokus videre til de næste transferaktiviteter. Målet er franske Jules Koundé, der er topprioritet til det centrale forsvar, og jagten er nu for alvor sat ind.

Xavi har stor interesse i Sevillas Jules Koundé, men Barca har endnu ikke officielt taget kontakt til andaluserne. Det ventes dog at være et spørgsmål om tid, før dialogen går ind i en konkret fase, for Barca intensiverer nu jagten på en aftale med franskmanden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Sport er der optimisme i Barca om, at man kan lukke en transfer med Sevilla inden for de næste par dage. Ledelsen accelererer deres jagt på Jules Koundé nu, og klubbens forhåbning er at betale 45 millioner euro plus en spiller i bytte. Et officielt bud sendes af sted i dag mandag, melder Sport.

De seneste meldinger har været, at Memphis Depay skulle indgå i en aftale, men hollænderen ønsker ifølge avisen ikke at skifte til Sevilla. Barca vil dog stadig forsøge at inkludere en spiller i handlen for at sænke transfersummen.

Her kan spillere som Sergiño Dest, Miralem Pjanić, Abde eller Martin Braithwaite muligvis indgå i en potentiel aftale mellem Barca og Sevilla.

.:FORSIDE:.