fbpx
Annonce

Avis: Martin Braithwaite bliver solgt til sommer

FCBARCELONA.DK - 10.02.22

// Martin Braithwaite

ps5 art


Januar måneds transfervindue er netop smækket i og klubbens sportsledelse er allerede godt i gang med forberedelserne til næste sæson. Her er det angiveligt planen, at sælge danske Martin Braithwaite.

Lige nu har Barca hele otte angribere i førsteholdstruppen, nemlig Memphis Depay, Ansu Fati, Braithwaite, Dembélé, Ferran Torres, Aubameyang, Adama Traoré og Luuk de Jong.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alt tyder på at Luuk de Jong sendes tilbage tilbage til Sevilla til sommer, hvor han er lejet for denne sæson. Derudover kan det nærmest tages for givet, at Ousmane Dembélé rejser til en anden klub på fri transfer.

Det er dog næppe de to eneste angribere der rejser til sommer. Avisen Sport fortæller, at Martin Braithwaite står på listen over spillere man ønsker at sælge. Xavi forventes ikke at gøre den store brug af danskeren i denne resterende del af sæsonen og han vil stadig kunne indbringe en fornuftig sum penge.

Xavi ønsker at have seks angribere i truppen og her kan han meget vel vælge at rykke f.eks. Ferran Jutglá eller Abde op fra B-holdet til sommer. Dem vil klubben sandsynligvis hellere satse på en end den 30-årige danske angriber.

Martin Braithwaite har dog efterhånden været i Barca i næsten to år og mange havde kun spået ham få måneder i klubben. Derfor kan det ikke på forhånd afvises, at det lykkes ham at få en sæson mere i Barca.

.:FORSIDE:.