fbpx
Annonce

Avis: Dybala er igen et emne i Barca

Markus Johannessen - 07.03.24

// Paulo Dybala

Paulo Dybala har genoplivet sin sportslige karriere i Roma og sigter efter at fortsætte karrieren andetsteds - angiveligt helst hos Barca. Han har tidligere vist sin interesse for den catalanske klub, men dog uden den store gensidige interesse. 

Den 30-årige argentiner har været afgørende for Roma siden han skiftede fra Juventus i sommeren 2022, men ser nu ud til at jagte nye udfordringer. Oprindeligt ønskede han at tilslutte sig Barca da han forlod Torino-klubben og den ambition har angriberen efter sigende aldrig lagt bag sig. 

Selvom hans profil som spiller er meget attraktiv hos catalanerne, blev det ikke til et skifte i 2022/23-sæsonen, men nu har han igen tilbudt sig til Barca og ifølge den catalanske avis Sport overvejer klubbens ledelsen muligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det meldes dog, at Dybala ikke bliver betragtet som en prioritet, men at muligheden er på bordet. Det skyldes blandt andet, at han har en frikøbsklausul på 12 millioner euro, som er til at betale selvom hans kontrakt i den italienske hovedstad løber halvandet år endnu. Derudover kræver han en betydelig lavere løn end førhen, som er overkommelig inden for Barcas økonomi og er passende inden for klubbens lønloft.

Det primære problem er, at Barca leder mere efter en venstrekant, der er truende i én mod én-situationer, og desuden kunne Dybala kollidere med Joao Félix' kontinuitet, hvilket Barcas ledelse er igang med at undersøge muligheden for. 

Premier League-klubben West Ham United har i øjeblikket Dybala på radaren og det samme har Atlético Madrid. Derudover meldes det også, at Roma overvejer at tilbyde ham en lønforhøjelse for at holde på deres angriber. Ifølge avisen Sport er der dog ingen tvivl om, at argentineren vil til Catalonien, hvis Barca giver ham grønt lys. 

.:FORSIDE:.