fbpx
Annonce

Avis: Dani Alves overvejer forlig i voldtægssag

FCBARCELONA.DK - 14.10.23

// Dani Alves

Barca-legenden Dani Alves sidder fortsat varetægtsfængslet for anklager om en voldtægt tilbage ved årsskiftet. Han har hele tiden nægtet sig skyldig, men nu er der forlydender om, at han er klar til at indgå et forlig.

Det var ved årsskiftet at en kvinde beskyldte Dani Alves for voldtægt på et diskotek i Barcelona. Lige siden har brasilianeren siddet varetægtsfængslet i den catalanske hovedstad, uden mulighed for løsladelse mod kaution, da dommeren er bange for, at han ville rejse til Brasilien, der ingen udvekslingsaftale har med Spanien.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er der gået næsten 10 måneder mens sagen undersøges og skal for retten. Alves fastholder sig uskyld, men han står samtidig svagt i sagen, fordi han har afgivet hele fem forskelllige forklaringer om forløbet, der delvist blev optaget af overvågningskameraer, dog ikke selve den påståede voldtægt.

Via sin advokat har Alves kæmpet for at blive frifundet for anklagerne, men nu er der forlydender om, at sagen kan tage en ny drejning. Det fortæller avisen Sport.

Alves er angiveligt klar til at erklære sig skyldig og samtidig yde erstatning til ofret, hvis det kan nedsætte hans straf. Kommer sagen for retten risikerer han 8-10 års fængsel og i lyset af at han står i en dårlig situation, håber han nu at kunne indgå et forlig.

Der er angiveligt forhandlinger i gang om vilkårene for forliget, men uanset hvad man kommer frem til, slipper Alves næppe ud af fængslet lige med det samme. Ved at erklære sig skyldig, skal der fastsættes en straf.

Det er uvist hvornår der kommer en afklaring i sagen, så indtil videre må Alves fortsætte sin varetægtsfængsling.



.:FORSIDE:.