fbpx
Annonce

Avis: Barca vil sælge Dembélé hvis han ikke forlænger

Anders Lang Jensen - 19.10.22

// Ousmane Dembélé

Efter mange måneders spekulationer forlængede Barca langt om længe med Ousmane Dembélé i sommer – dog på en kun toårig kontrakt. Derfor vil Barca lave en ny kontrakt, og de ønsker ikke ende i samme situation som sidst.

Sammen med sin agent trak Ousmane Dembélé sin beslutning særdeles lang tid, og franskmanden var tæt på at forlade klubben kvit og frit. Den situation vil Barca dog ikke ende i igen, og derfor begynder de allerede nu igen at gå dialog om en forlængelse.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ousmane Dembélés nye kontrakt på Camp Nou løber kun frem til 2024, og efter denne sæson går franskmanden altså allerede ind i sit sidste kontraktår. Derfor arbejder ledelsen lige nu på at lave et tilbud til Dembélé i håbet om at lave en længerevarende kontrakt med offensivprofilen. Det melder avisen Sport.

Men når tilbuddet bliver fremlagt for Dembélés lejr, vil klubben ikke vente på en beslutning, på samme måde som man gjorde før sommerens kontraktforlængelse. Derfor vil ledelsen sælge franskmanden til sommer, hvis Dembélé på det tidspunkt ikke har accepteret en forlængelse med Barca.

På den måde vil man altså undgå, at franskmanden forlader Barca ved kontraktudløb i 2024. I stedet vil man have bedre kort på hånden ved at kunne hente en transfersum ved potentielt at sælge Ousmane Dembélé i sommeren 2023, hvis en forlængelse ikke lykkes.

dembele26

.:FORSIDE:.