fbpx
Annonce

Avis: Barca udpeger ny træner inden april måned

Simon Arun Vrábel - 14.03.24

 


Joan Laporta og Deco arbejder intenst på at finde en ny Barca-træner, og de seneste rygter går på, at man planlægger flere interviews med potentielle kandidater i de kommende uger, for at kunne træffe en beslutning efter påske.

Mandag eftermiddag mødtes præsident Joan Laporta centralt og offentligt med Pini Zahavi, som repræsenterer Hansi Flick, og det skulle være et led i den plan, man har lagt for at finde en ny træner inden for de kommende uger.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er avisen Sport som fortæller, at de seneste måneders intenst arbejde nu er ved at nærme sig slutfasen. Indtil nu har især Deco afsøgt markedet for kandidater, og i de seneste uger skulle både sportsdirektøren selv og Joan Laporta have afholdt flere møder med diverse træneres repræsentanter.

Avisen fortæller endvidere, at der skulle være langt flere kandidater på listen, end dem som offentligheden kender til. I de kommende uger vil man gå fra at holde møder med agenterne, til at tale direkte med de forskellige trænere, og her kan offentligheden måske få et nys om, hvem der er gået videre til den afgørende fase.

Planen skulle nemlig være at få lukket en aftale inden april måned eller senest efter påske. Indtil nu lader det til at Hansi Flick er det varmeste emne, imens navne som Roberto de Zerbi og Jürgen Klopp også har været nævnt flere gange i catalanske og tyske medier.

laporta41F

.:FORSIDE:.