fbpx
Annonce

Avis: Barca har øje på serbisk midtbanespiller

Peter Vyff - 20.03.24

 


Sommerens transfervindue står snart for døren, og den helt store prioritet hos Barca er at forstærke midtbanen. Catalanerne skulle i den forbindelse have fået øje på Lazar Samardzic, der har gjort det godt hos Udinese.

Barca har haft svært ved at få spillet til at fungere uden Sergio Busquets, der skiftede til Inter Miami før denne sæson. Oriol Romeu har langt fra vist sig at være en god erstatning, og derfor har Xavi istedet gjort brug af Andreas Christensen på den defensive midtbane.

Ledelsen er dog klar over, at det ikke er en holdbar løsning, og derfor har man sat sig for at forstærke midtbanen til sommer. Catalanerne er allerede blevet sat i forbindelse med en række spillere, såsom Joshua Kimmich og Amadou Onana, der dog forventes at koste minimum 50-60 mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne er derfor i gang med at undersøge transfermarkedet efter alternativer, og her skulle man ifølge avisen Sport have fået øje på Lazar Samardzic hos Udinese. Serberen er et kendt ansigt hos Barca, som også overvejede at hente midtbanespilleren i 2020, hvor han spillede for Hertha Berlin.

Samardzic endte dog med at skifte til RB Leipzig, hvor han kun tilbragte en sæson, inden han skiftede til Udinese. Midtbanespilleren har i Italien formået at opbygge sig et godt omdømme, og han betragtes som et stort talent, der også følges at Inter og Napoli.

Den 22-årige serber har kontrakt med Udinese indtil 2026, dog har han en frikøbsklausul på 35 mio. euro, hvilket må siges at være noget mere overkommeligt for Barca. Samardzic menes også at være interesseret i et skifte til catalanerne, men om det bliver til noget kan kun tiden vise, da han langt fra er eneste emne på sportsdirektør Decos blok.

samardzic1F

// Lazar Samardzic
.:FORSIDE:.