fbpx
Annonce

Analyse: Derfor vil Xavi forlænge med Busquets

FCBARCELONA.DK - 26.11.22

// Sergio Busquets

Alle har nærmest taget for givet, at Sergio Busquets forlader Barca efter denne sæson, hvor hans kontrakt udløber. Nu tales der dog om, at Xavi ønsker at forlænge med den 34-årige spiller. Få her en analyse af årsagen.

I går kom der uventede meldinger om, at Xavi har bedt Barcas ledelse om at tale forlængelse med Busquets repræsentanter. Alt tydede ellers på et skifte til USA efter sæsonen, så midtbanespilleren kunne afslutte karrieren på et lidt lavere niveau, som man ofte ser det hos aldrende spillere.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Alderen har sat sine spor hos Busquets, der i denne sæson har lavet flere fejl end man normalt ser. Med sin position lige foran forsvaret kan boldtab blive meget kostbare og det skaber samtidig usikkerhed hos holdkammeraterne. Derfor har Busquets været noget udskældt i pressen og hos mange tilhængere.

Så hvorfor skulle Xavi pludselig ønske at forlænge med Busquets? Den primære årsag er, at det bliver svært at finde en erstatning med den stramme økonomi klubben har. Frenkie de Jong ligner et godt alternativ og han bliver muligvis den foretrukne på positionen i næste sæson, men hollænderen får også brug for pauser og kan blive skadet.

Nico er også en mulighed. Han er udlejet til Valencia, men forventes hentet tilbage til sommer. Han er dog kun 20 år og stadig uerfaren, så det vil være risikabelt at give ham et for stort ansvar.

Derfor mener Xavi, at det vil være en god gardering at beholde Busquets en sæson mere, hvis midtbanespilleren er indstillet på en mere sekundær rolle, lidt som man har set det med Piqué og Alba.

Xavis argument vil være, at det er bedre for Busquets at trappe karrieren ned hjemme i Barcelona end hos Inter Miami i USA. Samtidig vil Busquets kunne støtte og vejlede holdets unge spillere.

Busquets vil altså, efter Xavis vurdering, med stor sikkerhed kunne hjælpe holdet, både på og udenfor banen, hvis han tager en sæson mere. Spørgsmålet er så om det lykkes Xavi at overbevise ham.



.:FORSIDE:.