fbpx
Annonce

Marcelo: 'Neymar er bedre end Hazard'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 24.07.19

© Getty Images
// Neymar

Real Madrids venstreback, Marcelo, var hudløs ærlig, da han forleden blev bedt om at sammenligne Neymar og Eden Hazard. Brasilianeren valgte kontroversielt den tidligere Barca-spiller over sin nye holdkammerat.

Marcelo er desperat for at generobre sin gamle rolle i Real Madrid-truppen, men hans nylige udtalelser hjælper nok ikke lige frem på den situation. I et interview på YouTube udtaler venstrebacken ufortrødent, at Neymar er en bedre spiller end madrilenernes nyindkøbte rekordsigning, Eden Hazard - klubbens næstdyreste spiller i historien efter Gareth Bale.

'Hazard er utrolig, virkelig god, og han er nu min holdkammerat i Real Madrid. Alle kender til Neymars kvaliteter. Han er i top fem over verdens bedste. Jeg har kendt Neymar, siden han spillede for Santos. Han prøver altid på  at skabe noget på banen og gør ekstraordinære ting i sidste sekond. Han er utrolig. Det er svært at sammenligne dem, men for mig er Neymar bedre.' kom det direkte fra brasilianeren.

Til trods for Marcelo og Neymars venskab på det brasilianske landshold virker det noget kontroversielt, at venstrebacken åbentlyst peger på Neymar i sammenligningen med Eden Hazard. Specielt da mange rygter peger i retning af, at angrebsstjernen meget vel kan vende tilbage til Barca henover sommeren.

.:FORSIDE:.