fbpx
Annonce

Catalanske fans vil ikke sælge Andreas Christensen

FCBARCELONA.DK - 26.12.23

// Andreas Christensen

I går var der forlydender om, at Xavi vil have den udlejede Chadi Riad tilført sin trup til sommer og at der derfor skal sælges en forsvarsspiller. Avisen Sport har spurgt sin læsere hvem de vil sælge. Se resultatet her.

Chadi Riad er venstrebenet, akkurat som Iñigo Martínez og Xavi ønsker angiveligt to venstrebenet forsvarsspillere i sin trup til næste sæson. Det betyder farvel til en højrebenet spiller, enten Araujo, Koundé eller Andreas Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Men hvem vil de catalanske så helst af med? Det har avisen Sport undersøgt med en afstemning, hvor de også tager den udlejede Eric García med, selvom ingen ved, om han har en fremtid i klubben.

Ikke uventet er der færrest der vil sælge Ronald Araujo, nemlig kun 3%. Dernæst følger Iñigo Martínez med 8%. Tredjepladsen går til Andreas Christensen, som kun 17% mener skal sælges. Hele 32% mener Eric García skal væk, men nederst på listen står Jules Koundé med 40%.

Det er altså Koundé som de catalanske fans foretrækker at skille sig af med. Det skyldes helt sikkert, at den franske spiller har lavet en hel del fejl denne sæson.

Med danske briller er det glædeligt at se, at et stort flertal af de lokale fans vil beholde Andreas Christensen, hvilket er et stort skulderklap til danskeren.

Her på fcbarcelona.dk har vi en afstemning kørende som de danske fans kan deltage i - klik her.



.:FORSIDE:.