fbpx
Annonce

Avis: Barca interesseret i Villarreal-profil

Kristoffer Hanberg - 24.11.18

// Fornals

Som altid arbejder Barca på at sikre sig fremtidens spanske profiler. En af disse kunne meget vel være Pablo Fornals, der med sine flotte præstationer for Villarreal eftersigende har vakt interesse i Barcelona.

La Liga er godt i gang, og en af de spiller, der har gjort det rigtig godt i indeværende sæson, er Villarreals midtbanespiller, Pablo Fornals. Fornals, der i 2017 skiftede Málaga ud med den gule ubåd, har spillet samtlige kampe for Villarreal i La Liga, hvor hans præstationer har resulteret i en landsholdsdebut på det spanske landshold.

Fornals flotte udvikling er ikke gået ubemærket hen i den catalanske hovedstad. Den spanske avis, Marca, meddeler således, at Barca skulle have kontaktet den nyudklækkede landsholdspiller i et forsøg på at lokke ham til Camp Nou.

Fornals har kontrakt med Villarreal helt indtil år 2022. Dog har det spanske stortalent en frikøbsklausul inkluderet i kontrakten, som tillader Fornals at skifte klub i tilfælde af, at Villarreal skulle modtage et bud på 210 millioner kroner eller derover.

Den forholdsvis lave frikøbsklausul på en spiller af hans kaliber har vakt interesse i store dele af verden, hvor profilerede klubber som Real Madrid, Manchester City, PSG og Arsenal alle skulle kæmpe med om Fornals signering. 

.:FORSIDE:.