fbpx
Annonce

Koeman: 'Vi havde svært ved at skabe chancer'

FCBARCELONA.DK - 18.10.20

© Getty Images
// Getafe // Ronald Koeman

Ronald Koeman var tydeligvis hverken tilfreds med holdets eller dommerens indsats, da han udtalte sig til pressen efter 1-0 nederlaget mod Getafe. Han ærgrede sig over, at hans spillere ikke fik skabt flere chancer.

'Vi kom ikke rigtigt med i anden halvleg, hvor der var boldtab, to farlige omstilllinger og hjørnespark. Jeg ved ikke om der var straffespark, men det var noget de gik efter og det hoppede vi på. Vi skabte meget få chancer. Den bedste var i første halvleg. Det var meget jævnbyrdigt og der er ikke så meget at sige' indledte han om kampens forløb.

Getafe begik mange frispark og trak tiden og det var Koeman ikke tilfreds med. 'Jeg kan ikke lide at tale om dommeren, men hvis man ser kampen med frisparkene og de gule kort, må alle have sin egen mening. Det er en svær bane at spille på, men vi forsøgte at finde vores rytme, men de fik afbrudt vores spil. Vi havde svært ved at skabe chancer til at kunne score' sagde han.

Han blev bedt om en kommentar til Getafes måde at spille på. 'Jeg bryder mig ikke om at udtale mig om andre hold. Vi tabte i dag og det er det vigtigste. Vi har en dommer og to linjevogtere og VAR, selvom jeg ikke ved om man brugte VAR i aften. Det vigtigste er dog, at man kigger på sig selv' kom det fra ham.

Trods de få chancer der blev skabt, ville han ikke hænge sine angribere ud. 'Vi har stor kvalitet i front. Der er spillere som Griezmann, Leo eller Fati, der kan spille på forskellige positioner' udtalte han.

Pedri startede inde og spillede en time, hvilket også fik en kommentar. 'Jeg synes han gjorde det godt. I dag gav vi en pause till Coutinho og Pedri fik vist, at han har kvaliteterne til at spille i Barca' afsluttede hollænderen.

.:FORSIDE:.