fbpx
Annonce

Yuste: 'Vi skal forsøge at hente titlen hjem'

Peter Vyff - 11.01.24

 


Barca tager i aften hul på den spanske Super Cup, hvor holdet møder Osasuna i Saudi-Arabien. Catalanerne er forsvarende mestre, og hvis det står til vicepræsident Rafa Yuste, skal trofæet med hjem til Catalonien igen.

Osasuna ligner lidt en ønskermodstander i den spanske Super Cup. Holdet fra Baskerlandet kvalificerede sig i form af deres deltagelse i Copa del Rey-finalen, hvor de måtte se sig slået af Real Madrid og taberen skal møde vinderen af La Liga, Barca.

Osasuna har også, ligesom Barca, haft svært ved at få spillet til at fungere i denne sæson, hvor holdet må tage til takke med en 12. plads i La Liga. Catalanerne står derfor overfor en ønskemodstander, da den anden semifinale i går stod mellem lokalrivalerne Atlético Madrid og Real Madrid.

Vicepræsidenten, Rafael Yuste, forholdt sig derfor også ganske fortrøstningsfuld, da han udtalte sig om forventningerne til turneringen, der foregår i Riyadh, Saudi-Arabien. 'Udsigterne er gode, men vi skal spille på vores højeste niveau for at slå Osasuna, og først herefter har vi tænkt os at fokusere på finalen' sagde Yuste til avisen Sport.

'Situationen er den, at vi skal spille om en ny titel, og hvis vi ikke er optimistiske på forhånd, ender det med at gå dårligt. Vi er Barca, og vi skal gøre vores bedste for at vinde Super Cuppen. Vi skal forsøge at hente titlen hjem' afsluttede vicepræsidenten.

På trods af, at Barca fortsat har haft svært ved at finde topniveauet, er det alligevel blevet til sejre i årets første to kampe. Catalanerne er derfor fulde af forhåbningerne, og troen er stor på, at den spanske Super Cup kan ende med et godt resultat, der kan kickstarte et godt forår for Xavi og kompagni.



// Osasuna // Rafa Yuste
.:FORSIDE:.