fbpx
Annonce

Yuste bekræftede at Deco afløser Jordi Cruyff

FCBARCELONA.DK - 21.05.23

// Deco // Rafa Yuste

Der har de seneste par uger været spekulationer om, at Deco var på tale som afløser for sportsdirektør Jordi Cruyff. I går aftes bekræftede vicepræsident Rafa Yuste, at Deco kommer til klubben for at skabe et stærkere hold.

Først sagde fodbolddirektør Mateu Alemany op, så fulgte sportsdirektør Jordi Cruyff, hvorefter Alemany ombestemte sig og nu bliver i Barca. De begivenheder bragte den tidligere Barca-spiller Deco, der nu er fodboldagent, på banen som en mulig afløser.

Artiklen fortsætter under annoncen


At det bliver Deco der får Cruyffs job, blev i går bekræftet af Rafa Yuste. 'Jordi forlader os desværre, men vi vil have Mateu, ligesom Deco kommer til. Vi vil forsøge at at gøre dette exceptionelle hold lidt bedre' sagde han under fejringen af mesterskabet.

Dermed ligger det altså fast, at Deco træder ind i Barcas sportslige ledelse fra næste sæson, selvom det ikke officielt er bekræftet endnu. Meldingerne går på, at Deco først skal have afviklet sine akviteter omkring sin rolle som spilleragent, før han kan skrive under på en aftale med Barca.

Rafa Yuste blev også spurgt til bestræbelserne på, at hente Messi tilbage. 'Jeg ønsker han vender tilbage, som enhver culé gør, på grund af alt det han har givet klubben. Som jeg altid har sagt, bør denne historie ende godt, for det er noget der nager mig. Jeg håber virkelig han beslutter sig for at komme tilbage, for det vil gøre os alle meget glade' afsluttede han.



.:FORSIDE:.