fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi står foran en meget stor mulighed'

FCBARCELONA.DK - 15.04.24

// PSG // Xavi

Xavi har holdt pressemøde i dag i forbindelse med returkampen mod Paris Saint-Germain i Champions League. Her så han frem mod kampen med glæde og spænding, men understregede også, at det bliver svært.

’For os er det en kæmpe mulighed som klub. Vi spiller på hjemmebane og Montjuic skal minde om de store aftener på Camp Nou. Vi skal vise personlighed for at komme i semifinalen, for der venter et modigt PSG. Vi har et forspring og spiller på hjemmebane, men det bliver en rigtig svær kamp. Vi er spændte i alle ordets betydninger’ indledte Xavi.

’Sejren i Paris gav os selvtillid og tro på, at kunne kæmpe med blandt de bedste hold i verden i lige nu. Det vil være en kæmpe succes at komme i semifinalen’ fortsatte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her er hvad Xavi også sagde:

Stemningen på Montjuic:
’Vi har brug for at det koger i morgen på Montjuic. Kampen er meget vigtig for klubben og jeg er sikker på, at tilhængerne vil hjælpe os’.

PSG’s styrker:
’PSG og hold der trænes af Luis Enrique, går altid til angreb, specielt i morgen, fordi de er bagud på måltavlen’.

Christensen og Sergi Roberto har karantæne:
’Det er to meget følsomme afbud der gør ondt. Nøglen i morgen bliver at spille som et hold og vi vil give alt på banen for at komme i semifinalen’.

Xavis følelser inden kampen:
’Jeg har det fint og er motiveret til i morgen. Jeg er meget stolt over, at vi kan kvalificere os til semifinalen. Vi står foran en meget stor mulighed og jeg er opstemt over, hvor vi er i dag’.

Raphinhas betydning for holdet:
’Han tænker på holdet og hele gruppen. Raphinha har mange kvaliteter og talent. Han kan afgøre en kamp, som vi så i det første opgør’.

Xavis fremtid:
’I bekymrer jer for meget om mig. Det vigtige er, at klubben kommer videre til semifinalen. Det er ikke mig’.

Modtagelsen af Dembélé i Barcelona:
’Jeg hilste på ham før kampen i Paris, men folk må gøre hvad de ønsker, for de er publikum. Jeg havde det svært med at han rejste, for han var i en ekstraordinær periode hos os. Jeg bærer ikke nag og i morgen hilser jeg på ham i respekt, for jeg holder meget af ham’.

Præsident Laporta mødte op ved træningen:
’Han ønskede at være sammen med holdet og give sin opbakning og vise sin tillid. Jeg er glad for at se ham glad, for vi har genfundet den glæde der manglede en periode på sæsonen’

Kan Pedri spille 90 minutter:
’Alle der bliver udtaget kan spille 90 minutter. Når det gælder Pedri, taler vi om træthed, men han bliver vigtig i morgen’.

xavi137F

.:FORSIDE:.