fbpx
Annonce

Xavi overgår Johan Cruyff efter de første 100 kampe

FCBARCELONA.DK - 01.10.23

// Xavi

Når Barca i onsdag møder Porto, bliver det Xavis kamp nr. 100 i spidsen for holdet. I kig i historiebøgerne giver ham en 4. plads over mest vindende trænere efter 100 kampe og han overgår selveste Johan Cruyff.

Xavi arbejder under rigtig svære vilkår i Barca, for klubbens elendige økonomi har forhindret ham i, at sammensætte det hold som han gerne ville, selvom meget lykkedes fint i sommerens transfervindue. Klubben har måtte kigge efter transferfrie spillere eller indgå korte lejeaftaler, da der er ikke er penge til spillerkøb.

Derfor er det nok lidt bemærkelsesværdigt, at Xavi er den fjerdemest vindende træner i klubbens historie efter de første 100 kampe i trænersædet, uanset hvordan det går mod Porto. Listen toppes af Luis Enrique, der vandt 80 af sine første 100 kampe og derefter følger Pep Guardiola med 71 og Ernesto Valverde med 68. Herefter kommer Xavi med 62 sejre efter 99 kampe.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dermed overgår Xavi klublegenden Johan Cruyff, der vandt 60 af sine første 100 kampe. Frank Rijkaard vandt 58 og Louis van Gaal 56, for at nævne et par navne mere på top 10 listen.

Xavi ryger noget længere ned på listen, når man ser på antal vundne titler efter 100 kampe. Her har Guardiola 5 og Luis Enrique 4, mens flere trænere deler tredjepladsen med 3 titler. Xavi har vundet to titler indtil nu, nemlig La Liga og den spanske Supercup, begge i sidste sæson.

Heller ikke når det gælder antal scorede mål kan Xavi blande sig i toppen. 191 scoringer er det blevet til i de 99 kampe indtil nu og der er langt fra f.eks. Luis Enrique med 282, Pep Guardiola med 242 og Ernesto Valverde med 241.

Det er især i europæisk regi at Xavi har oplevet problemer, for i hans 17 kampe, fordelt på Champions League og Europa League, har holdet kun vundet fem af dem. Derfor er det også sæsonens helt store mål at gøre det bedre i Europa.



.:FORSIDE:.