fbpx
Annonce

Xavi mangler panisk angribere til lokaldeby i morgen

FCBARCELONA.DK - 19.11.21

// Xavi // Espanyol

instabar


I morgen aften debuterer Xavi som ny Barca-træner, når holdet tager imod naboerne fra Espanyol. Her står Xavi i en rigtig svær situation rent offensivt, for kun tre angribere kan spille, nemlig Memphis, Demir og Luuk de Jong.

Skal Xavi have en god start som Barca-træner, skal der tre point i hus i lørdagens lokalderby, hvor Espanyol gæster Camp Nou, men hvem skal sætte målene ind? Det ligger nemlig fast, at Braithwaite, Fati, Dembéle og Agüero alle er ude med skader.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Xavi råder kun over Memphis, Demir og Luuk de Jong og her er det nok kun Memphis der for alvor har sin træners tillid. Den unge Demir har næsten ikke spillet denne sæson. Han har virket hæmmet af det store pres, mens den erfarne Luuk de Jong er lysår fra det som Xavi mener en Barca-spiller skal indeholde. Det ligger ikke til Xavi at benytte en hovedstærk boxspiller, der er langsom og uden den store tekniske kunnen.

Derfor bliver Memphis måske den eneste af de disponible angribere tre der starter inde, men hvilke alternativer har Xavi så for at stille med tre i front?

Sergiño Dest har før spillet højre kant i angrebet i denne sæson, så det er en oplagt mulighed, for både Sergi Roberto og Mingueza er klar til at dække højre back positionen. I modsatte side kan Coutinho være en mulighed, for brasilianeren har ofte været brugt i angrebet.

Xavi vil dog spille bredt over kanterne og det hvis han holder fast i det i morgen aften, er Coutinho næppe den rigtige løsning til angrebet, for han trækker ofte ind i banen. Her vil det være mere oplagt at bruge Memphis i venstre side, hvilket kan åbne døren for B-holdets angriber Adbe, der helt sikkert udtages til kampen i morgen.

Uanset hvad, venter der ikke Xavi nogen nem opgave med at sætte holdet i sin første optræden som Barca-træner.

.:FORSIDE:.