Xavi inden kamp nr. 100: 'Jeg er blevet mere rolig'
FCBARCELONA.DK - 02.10.23
// Xavi
Xavi står foran sin kamp nr. 100 som Barca-træner, når holdet på onsdag møder Porto. I den forbindelse har de to største catalanske sportsaviser bedt træneren se tilbage på de første 99 kampe i det krævende trænersæde.
Det er aviserne Sport og Mundo Deportivo der har fået mulighed for at stille Xavi en række spørgsmål i anledning af hans 100 kamps jubilæum som Barca-træner.
Artiklen fortsætter under billedet
Bedste kamp:'Det var sejren over Real Madrid i supercuppen. Det var vores første titel, det var mod Madrid og vores spil reflekterede det vi gerne vil opnå'.
Sværeste kamp:'Det var 0-3 nederlaget hjemme mod Bayern i sidste sæson'.
Mest tiljublede mål:'Det var det Kessié scorede til 2-1 mod Madrid'.
Hvad har du lært i disse 100 kampe:'At være stabil, for der er meget støj omkring holdet. Jeg skal isolere spillerne, både når der er meget eufori og meget negativitet'.
Hvad har overrasket mest:'At presset og kravene er meget større end da jeg var spiller'.
Forskellen på Xavis første kamp og nr. 100:'Jeg er mere erfaren og mere rolig. Jeg ser kampene i møde med større ro'.
Hvordan forestiller du dig kamp nr. 200:'Hvis jeg når dertil, vil det være et godt regn på at tingene lykkes. Jeg håber at vinde titler på vejen'.
Den mest specielle sejr:'Sejren over Espanyol i sidste sæson, hvor vi vandt ligaen. Vi vandt titlen på lokalrivalernes bane og derudover var det en af vores bedste kampe'.
Hvem er de sværeste modstandere:'Real Madrid er altid rigtig svær og det samme er Bayern'.
Den sværeste spiller at stoppe:'Vi havde det meget svært med Rashford, men der er også Vinicius og Benzema'.
Hvilken udebane kan du bedst lide:'Atlético, Betis, Sevilla... Det er stadions med en fantastisk stemning'.
Hvem er den bedste dommer:'De Burgos Bengoetxea'.