fbpx

Umtiti så skidt ud ved begge Sevillas mål

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.02.21

© Getty Images
// Umtiti // Sevilla

Samuel Umtiti blev valgt til startopstillingen på bekostning af Clement Lenglet i onsdagens pokalkamp mod Sevilla. Frankmanden spillede egenlig en fin kamp mod andalusierne, men han så skidt ud ved begge Sevillas mål i kampen.

Ronald Koeman vil tydeligvis have gang i Umtiti igen. Efter forsvarsspilleren for alvor blev klar til at spille igen i starten af året har den hollandske træner flere gange valgt Umtiti frem for Lenglet. Det var også tilfældet i onsdagens nederlag til Sevilla i den første semifinale i Copa del Rey.

I løbet af kampen scorede Sevilla to mål. Ved begge scoringer var Umtiti involveret, hvor han ikke så for godt ud. I forsøget på at stoppe landsmanden Jules Koundé timede Umtiti sit indgreb mod Sevilla-spilleren forkert og dermed kunne Koundé, der er central forsvarsspiller, drible forbi Umtiti med en tunnel og score til 1-0 i første halvleg.

Senere i anden halvleg lykkedes det for den tidligere Barca-spiller Ivan Rakitic at afgøre kampen med sin scoring til 2-0. Inden kroaten blev spillet i dybden ophævede Umtiti offsiden på Rakitic, der dermed gjorde, at kroaten fik frit løb ned mod Ter Stegen og kunne fordoble føringen til Sevilla. Tilmed gled Umtiti i situationen, så han slet ikke kunne nå tilbage og stoppe Rakitic.

Umtiti spillede ellers en nogelunde fin kamp i det catalanske forsvar, hvor han forsøgte at bygge spillet op bagfra. Han spillede med selvtillid og tog flere ture op gennem midtbanen med bolden for at skabe spillet, men de to klodsede fejl ved begge scoringer til Sevilla står tilbage som to klare fejl fra den 27-årige verdensmester, og overskygger hans præstation.

.:FORSIDE:.