fbpx
Annonce

TV2 dropper topkamp mellem Barca og Atlético Madrid

FCBARCELONA.DK - 19.04.23

// La Liga // TV2

På søndag venter der hvad der måske kan blive en sæsonafgørende kamp i den spanske liga, når Barca hjemme på Camp Nou tager imod Atlético Madrid i et vaske ægte topopgør. TV2 Sport X viser dog helt uforståeligt ikke kampen.

Der er meget på spil for begge mandskaber, når Barca og Atlético Madrid på søndag mødes på Camp Nou. Catalanerne befinder sig som bekendt på førstepladsen i ligatabellen og er pisket til en sejr, hvis man vil holde afstanden til Real Madrid på andenpladsen. Atlético Madrid derimod er på tredjepladsen i ligaen, men med kun to point op til Real Madrid øjner Diego Simeones tropper muligheden for at avancere til andenpladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der bliver derfor uden tvivl tale om en som altid intens, hæsblæsende og spændende kamp mellem Barca og Atlético Madrid søndag eftermiddag - en kamp som de danske fodboldfans desværre ser ud til at misse. TV2 har nemlig valgt ikke at vise det spanske topogør, da man i stedet viser Tennis på TV2 Sport X og badminton på TV2 Sport.

Dermed er det anden kamp i træk, at TV2 dropper Barca på sendefladen. Det skete senest i sidste weekend, hvor de danske Barca-fans missede udekampen mod Getafe.

Søndagens kamp mellem Barca og Atlético Madrid fløjtes i gang klokken 16.15.

.:FORSIDE:.