fbpx
Annonce

Samuel Umtitis markedsværdi er styrtdykket på tre år

Anders Lang Jensen - 05.01.22

// Samuel Umtiti

ps5 art


Da Barca i 2016 hentede Samuel Umtiti til klubben, var det blandt Europas mest talentfulde forsvarsspillere. De første sæsoner var stærke, men de sidste tre år har været et mareridt, og Umtitis aktuelle værdi taler sit tydelige sprog.

For 25 millioner euro blev Umtiti bragt ind på Camp Nou i 2016 fra Olympique Lyon og franskmanden spillede sig hurtigt ind som stor profil i midterforsvaret. Efter en knæskade i 2018 har karrieren dog kun gået én vej og det er nedad.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ved VM-slutrunden i 2018 blev Umtiti anbefalet en knæoperation, men han valgte i stedet at undgå operationen for at spille VM for Frankrig, der endte med at løfte trofæet. På det tidspunkt havde Umtiti en markedsværdi på hele 70 millioner euro på mediet transfermarkt.com.

I dag, tre et halvt år senere, er situationen en helt anden. Efter mere end tre sæsoner konstant præget af længerevarende skader og tvivlsomme præstationer, er Umtitis markedsværdi på blot 2 millioner euro på transfermarkt.com.

Barca kæmper en hård kamp i disse uger om at sende franskmanden videre, men Umtiti ønsker kun at forlade klubben til fordel for en anden storklub. De hænger naturligvis ikke på træerne for en spiller med den historik de sidste tre år.

.:FORSIDE:.