fbpx

Piqué og Araujo kæmper for at blive klar til tirsdag

FCBARCELONA.DK - 14.02.21

// PSG // Gerard Piqué // Ronald Araujo


Måske der er et par overraskelser på vej, når Ronald Koeman skal udtage sin trup til tirsdagens Champions League kamp mod PSG. I dag var både Piqué og Araujo på træningsbanen i en hård kamp for at blive klarmeldt.

Da spillerne i dag gennemførte en let gang træning ovenpå lørdagens 5-1 sejr over Deportivo Alavés, var også Gerard Piqué og Ronald Araujo til stede på træningsanlægget, hvor de dog udelukkende trænede for sig selv. Det fortæller avisen Sport.

Piqué har siddet ude siden november med en knæskade, men han er angiveligt fuldt opsat på, at stå til Koemans rådighed til kampen mod PSG. Det ligner en svær kamp mod tiden, men Piqué har de seneste dage udtrykt optimisme om sine fremskridt, så en udtagelse kan ikke udelukkes.

Aaraujos skade er langt mindre alvorlig, for det er en forstuvet ankel der har holdt ham ude nogle kampe. Også han kæmper for at blive klarmeldt og her er en udtagelse nok mere sandsynlig.

I Piqués tilfælde kan det virke risikabelt at forcere noget og dertil kommer, at catalaneren mangler kamptræning. Derfor er det nok tvivlsomt hvad han kan bidrage med på banen tirsdag, men blot det at have ham på bænken vil betyde noget for holdets moral.

Det er endnu uvist om Koeman udtager sin trup efter mandagens træning eller om det først sker tirsdag formiddag.

.:FORSIDE:.