fbpx
Annonce

Olympiakos tager til Barcelona for at tale om Umtiti

FCBARCELONA.DK - 31.07.22

// Samuel Umtiti

Samuel Umtiti er en af de spillere der ikke indgår i Barcas planer. Et skifte til franske Rennes faldt til jorden på selve målstregen, men nu melder græske Olympiakos sig på banen. De ønsker angiveligt at leje franskmanden.

Umtiti er ikke med holdet på træningsophold i USA og det skyldes udelukkende at Xavi ikke vil bruge den centrale forsvarsspiller i den nye sæson. I stedet handler det om at finde en ny klub til ham, hvilket ikke bliver nogen nem opgave.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rennes var tæt på en aftale denne sommer, men de fik kolde fødder på grund af Umtitis skrøbelige fysik, der har medført en række skader de senere år. Umtiti selv meldes indstillet på at forlade Barca, men kun hvis hans økonomiske krav og sportslige ambitioner opfyldes.

Han foretrækker at vende tilbage til den franske Ligue 1, men måske han må kigge andre veje, for at få karrieren igang igen. Nu fortæller avisen Sport at Olympiakos sender en delegation til Barcelona i starten af næste uge for at tale om Umtiti.

Olympiakos ønsker angiveligt kun at leje Umtiti, hvilket ikke er optimalt for Barca, men måske det alligevel er acceptabelt. På den måde kan de spare en pæn del af hans løn, ligesom en god indsats i Grækenland vil gøre det lettere at sælge ham om et år.

Der meldes også om interesse fra et par tyrkiske klubber, så Umtiti kan ikke klage over opmærksomhed. Spørgsmålet er bare om det er noget han vil.

.:FORSIDE:.