fbpx
Annonce

Nu er Barca kun et enkelt point efter Atlético Madrid

FCBARCELONA.DK - 06.04.21

@ Getty Images
// La Liga

Barca sikrede sig mandag med hiv og sving tre meget vigtige point i den spanske liga, da man slog bundholdet Valladolid med 1-0. Dermed er catalanerne nu kun et enkelt point efter førerholdet Atlético Madrid.

Man skal ikke mange måneder tilbage for at finde Barca langt efter Atlético Madrid i den spanske liga, men helt anderledes ser det ud efter denne weekends runde nummer 29. Med catalanernes sejr på 1-0 over Valladolid er man nemlig nu kun sølle ét point efter Atlético på førstepladsen.

Atlético Madrid fører fortsat med 66 point, efter at de i weekenden tabte med 1-0 ude til Sevilla. På andenpladsen følger Barca med 65 point, mens Real Madrid indtager tredjepladsen med 63 point. 

Dermed er det helt tæt i toppen af La Liga og mere spændende bliver det, da Barca i den kommende weekend skal møde Real Madrid på udebane, samt i den 35. runde skal møde Atlético Madrid hjemme på Camp Nou.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.