fbpx
Annonce

Monchu fik debut for Barcas førstehold

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.08.20

© FC Barcelona B
// Monchi

Ramón Rodríguez Jiménez eller bedre kendt som Monchu, blev skiftet ind i anden halvleg i sejren over Napoli lørdag aften. Dermed fik den mallorcinske midtbanespiller sin debut for catalanernes førstehold.

Monchu, der er fra Mallorca, fik lørdag aften sin debut for Barca, da han blev skiftet ind til de sidste seks minutter af kampen mod Napoli. Viceanføreren fra Barca B nåede dog ikke at gøre det store indtryk, men han kan glæde sig over sin debut.

Debuten for Monchu har været længe ventet, for inden kampen mod Napoli havde han været med på bænken hos førsteholdet hele otte gange uden at komme på banen. Lørdag aften gik drømmen om at spille for Barcas førstehold så i opfyldelse.

Monchu har været i Barca siden 2012, hvor han skiftede til La Masia fra RCD Mallorca. Siden har han taget turen op gennem de forskellige ungdomshold. Nu banker mallorcineren for alvor på til førsteholdet.

I den resterende del af Champions League, vil Monchu helt sikkert stadig være en del af førsteholdet, mens han også kommer til at deltage i forsæsonen med catalanerne til den nye sæson. Om han får en plads i førsteholdstruppen ser dog ikke sådan ud, da han ventes at blive solgt med en tilbagekøbsklausul.

.:FORSIDE:.