fbpx
Annonce

Memphis står i en helt ny situation når han er klar

FCBARCELONA.DK - 22.02.22

// Memphis Depay

ps5 art


Memphis Depay er i den absolutte slutfase af sin genoptræning efter den lårskade, der har holdt ham ude siden december. Det er dog en helt ny situation han vender tilbage til, for konkurrencen er blevet markant hårdere.

Memphis Depay var nok Barcas største angrebsprofil da sommerens transfervindue var smækket i. Messi og Griezmann var væk og vejen var banet for en hovedrolle tl Memphis Depay. Han skulle konkurrere mod spillere som Fati, Dembélé, Braithwaite, Luuk de Jong, Demir og Agüero og i det selskab tegnede det til masser af spilletid for den erfarne hollænder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er Memphis tilbage på træningsbanen, hvor han har fået en del nye angrebskollegaer, der alle vil give ham kamp til stregen. Ferran Torres, Adama Traoré og Aubameyang kom til i januars transfervindue og dem har Xavi udtænkt hovedroller til. Samtidig er Agüero og Demir væk.

Ferran Torres kostede Barca mange penge, så det er indlysende at han skal bruges meget. Xavi betragter den 21-årige angriber som en nøglespiller i mange år frem. Adama er kommet flyvende fra start og det samme må siges om Aubameyang, der scorede hattrick mod Valencia i søndags.

Ansu Fati vil også få masser af spilletid når han er klar igen, så Memphis er pludselig røget noget tilbage i køen. Han kommer til at kæmpe hårdt for spilletiden og spørgsmålet er hvor mange chancer Xavi vil give ham, her hvor alle kampe er uhyre vigtige.

Der er da også forlydender om, at Memphis har set skriften på væggen. Der tales om, at han har bedt sin agent kigge på mulighederne for et skifte allerede til sommer, efter blot et år i Barca.

.:FORSIDE:.