fbpx
Annonce

Meget sparsomt fremmøde ved træningen

FCBARCELONA.DK - 20.03.24

 


Den aktuelle landskampspause har i den grad sat sine spor, for 13 spillere har forladt den catalanske hovedstad, for at spille landskampe. Det betyder at Xavi kun har syv af sine førsteholdsspillere at træne med.

Der kommer ikke meget kvalitet i træningen den kommende uges tid, for hovedparten af truppen er udtaget til divsere landshold. Det betyder, at kun syv disponibe førsteholdsspillere kan træne med, nemlig Peña, Martínez, Alonso, Romeu, Sergi Roberto, Torres og Roque.

Også de skadesmeldte Gavi, Balde, Pedri, De Jong og Christensen er blevet tilbage i Barcelona, men ingen af dem ventes tilbage på træningsbanen denne uge. Andreas Christensen er nok den der vender først tilbage, for hans problemer med den ene arkilellessene er næppe langvarige.

De mange fravær ved træningen kaster helt sikkert nogle fridage af sig til de disponible spillere, mens de skadede følger et helt konkret program, der ikke efterlader plads til pauser.

Barcas landsholdsspillere vender drypvis tilbage i løbet af næste uge, men det bliver nok først på næste torsdag, at Xavi igen har alle mand samlet. Her kan truppen for alvor begynde forberedelserne til hjemmekampen mod Las Palmas lørdag den 30. marts.

training19F

// Træning
.:FORSIDE:.