fbpx
Annonce

Medie: Barca vil stadig skille sig af med Junior Firpo

Rune Stentoft Arlbjørn - 01.10.20

© Getty Images
// Junior Firpo

Junior Firpo har kun været i Barca i en enkelt sæson efter skiftet fra Real Betis, men catalanerne vil tilsyneladende skille sig af med den spansk-dominikanske venstre back. Der tales om, at han kan indgå i en handel med Lautaro Martínez.

Mens Barca har skilt sig af med store profiler som Ivan Rakitic, Arturo Vidal og Luis Suárez, så arbejder Barca i kulissen på at skille sig af med Junior Firpo. Det melder den spanske radiostation Cadena SER.

Radiostationen taler om, at Junior Firpo kan komme til at indgå i en byttehandel med Lautaro Martínez. Barca håber stadig, at de kan komme til at købe argentineren dette efterår.

Hvis det ikke lykkes at hente Lautaro, vil Barca angiveligt stadig af med Junior Firpo. Barca vil ikke ud og hente en erstatning for ham, da man har Juan Miranda, som kan overtage gerningen som reserve for Jordi Alba.

I går blev Junior Firpo meldt ude med en lårskade, der holder ham ude af aftenens opgør mod Celta.

.:FORSIDE:.