fbpx
Annonce

Lewandowski: 'Jeg dedikerer det første mål til min far'

Simon Arun Vrábel - 22.08.22

// Robert Lewandowski

Det var en naturligt meget glad Robert Lewandowski som efter kampen imod Real Sociedad mødte pressen. Ikke nok med, at han havde fødselsdags så blev den ovenikøbet fejret manér i form af to mål og én assist.

Søndag aften var ekstra speciel for Barcas nye angriber Robert Lewandowski, for ikke nok med, at det var hans første udebanekamp i blaugrana så havde polakken også fødselsdag. Dagen blev fejret med hele to mål og en assist, og derfor var det det en ekstra glad fødselar, som mødte pressen umiddelbart efter kampen.

'Jeg er utrolig glad og jeg håber at score mange flere mål for Barca, men lige nu er jeg allermest glad for, at holdet vandt. Det er dejligt at kunne debutere som målscorer for Barca og det første mål i dag vil jeg gerne dedikere til min far, som jeg ved ser med oppe i himmelen' sagde Lewandowski, som gav interviewet på engelsk, da han forsat er ved at lære spansk.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derudover så polakken frem imod en tid, som han tror på bliver endnu bedre, da holdets sammensætning af unge og erfarne spillere er optimal.

'Hele holdet arbejdede rigtig godt i dag og vores sult efter at hente den første sejr var vigtig når man tænker på hvordan den første kamp gik. Det er kun et spørgsmål om tid inden vi begynder at kunne finde og forstå hinanden endnu bedre på banen og jeg synes allerede, at vi er godt på vej. Vi er en gruppe fyldt med unge talenter og en god portion erfarne spillere, som prøver at hjælpe ungdommen frem' afsluttede Lewandowski.

Næste gang Lewandowski kan sætte mål ind på ligakontoen, som nu tæller to scoringer i to kampe, er på søndag, når Spotify Camp Nou lægger græs til opgøret imod Real Valladolid. Inden da gælder det en velgørenhedskamp på onsdag mod Manchester City.

.:FORSIDE:.