fbpx
Annonce

Koeman: 'Troede til det sidste at Messi ville blive'

FCBARCELONA.DK - 03.12.22

// Ronald Koeman

topbar22

Det er lidt mere end et år siden, at Ronald Koeman blev fyret som Barca-træner. I et interview ser han tilbage på sin tid i klubben og kommenterer også det aktuelle Barca-mandskab og holdets muligheder.

'Det var en god oplevelse. Som træner lærer man hver dag og jeg lærte meget. Det var en kompliceret tid for klubben, men jeg gjorde hvad jeg skulle og var altid ærlig omkring de beslutninger jeg tog som træner. Så kom der en ny præsident og jeg var ikke af deres, men jeg ønsker ikke at kritisere andre mennesker' indleder han sin snak med avisen Marca.

Her er hvad Koeman ellers kommenterer:

Artiklen fortsætter under annoncen


Joan Laporta ny præsident:
'Jeg gjorde hvad der var bedst for klubben og ikke andet, men skiftet af præsidenten ændrede situationen. Enhver træner har brug for total opbakning fra ledelsen og ikke for tvivl. I mit tilfælde tvivlede man på mig  og det var ikke godt, for så er det umuligt at arbejde som træner'.

Beslutningen om at leje Luuk de Jong:
'Der var ingen penge og vi hentede Luuk de Jong i allersidste minut af transfervinduet. Han kom ikke for at være stamspiller, men for at hjælpe holdet, når der var brug for det. Det blev jeg kritiseret for, men med tiden viste han sine kvaliteter og folk klappede meget af ham for de point han skaffede til Barca'.

Messis afgang:
'Indtil sidste øjeblik troede jeg at Messi ville blive. Da jeg til sidst så at han rejste, blev jeg vred som alle andre. Vi mistede den bedste spiller i verden og vi kunne strege mindst 35 mål ud som han scorede hver sæson. Det ville blive utroligt svært at finde dem'.

Frenkie de Jongs situation i Barca:
'Han har hele tiden været rolig og han har aldrig sagt noget om at Barca ville sælge ham eller ikke. Han har koncentreret sig om at spille fodbold og med tiden er han blevet startspiller. Han er en spiller for fremtiden i Barcelona. Man må aldrig sælge sine bedste spillere og det er Frenkie'.

Pedris og Gavis udvikling:
'De overraskede mig i starten. Dengang var Pedri 17 år og Gavi 16 og de viste hurtigt, at de er store talenter. Med tiden er de blevet indiskutable på Barcas hold og på landsholdet. Der er grund til at anerkende, at Luis Enrique (spansk landstræner, red.) straks har brugt dem'.

Barcas nuværende styrke:
'De spiller godt og har et stærkt hold. Mesterskabet bliver en kamp mellem Barca og Madrid, for der er ikke et tredje hold, der kan kæmpe med'.

Lewandowskis betydning for holdet:
'En hold har brug for stjerner der gør en forskel og det gør Lewandowski med sin effektivitet og professionalisme. Det er vigtigt med sådan nogle figurer, for holdet skal forbedre sig for at være med i Champions League'.



.:FORSIDE:.