fbpx
Annonce

Koeman: 'Jeg fik ikke den tid som Xavi får'

FCBARCELONA.DK - 03.03.22

// Ronald Koeman

ps5 art


For første gang siden sin fyring tilbage i oktober, kommer Ronald Koeman med en kommentar om sin tid i spidsen for Barca. Her afslører han, at præsident Laporta mente at Xavi manglede erfaringen til at kunne træne Barca.

Det er den hollandske avis Algemeen Dagblad der har fået det første interview med Koeman siden fyringen i flyet på vej hjem fra Madrid efter 1-0 nederlaget mod Rayo Vallecano for mere end fire måneder siden. Her er det tydeligvis en bitter Koeman der udtaler sig.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg fik ikke den tid som de har givet den nye træner, Xavi. Det gør stadig ondt på mig. Jeg var ikke Laportas trænervalg. Den oplevelse havde jeg lige fra starten af. Vi faldt ikke i hak efter valget. Jeg manglede støtten fra den øverste ledelse. Enhver træner har brug for tid og tålmodighed fra ledelsen' kommer det fra ham.

Koeman føler, at Xavis forudsætninger er bedre end hans var. 'Jeg arbejdede med mange skadede spillere. Nu er Pedri tilbage i form og det samme er Ousmane Dembélé. Det kan alle se. Jeg ville også gerne have haft forstærkninger, men jeg glæder mig på klubbens vegne, at det nu går bedre' siger han.

Samtidig afslører Koeman, at præsident Laporta ikke mente at Xavi var det optimale valg på trænerposten. 'Han sagde til mig tusinde gang, at Xavi ikke ville være hans valg, fordi han manglede erfaring, men han havde brug for nogen, han kunne gemme sig bag' udtaler han kritisk om Barca-præsidenten.

Også afskeden med Messi kritiseres. 'Det var kun på grund af klubbens insisteren, at jeg accepterede at lade nogle spillere rejse, for at få økonomien i orden, men så brugte man 55 millioner euro (Ferran Torres, red.) kort efter at man lod Messi rejse. Så må man spørge sig selv, om der lå mere bag. Hvorfor skulle Messi væk?'.

Han ærgrer sig over, at han ikke fik succes som Barca-træner. 'Pengene betød ingenting for mig. Jeg havde stor lyst til at triumfere som træner i Barcelona og jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men jeg fandt ud af, at Laporta ville af med mig, for det var ikke ham der havde hentet mig' fortsætter hollænderen.

'Man kommer ikke til at se mig på Camp Nou et stykke tid. Det er stadig for tidligt for mig. Med den præsident der er, vil jeg ikke lade som om at intet er sket' siger han videre.

Til sidst bliver Koeman spurgt til sine fremtidsplaner. 'Jeg har aftalt med Rob Jansen (Koemans agent, red.), at vi ser på mulighederne til sommer, om der kommer noget interessant og godt. Lige nu tænker jeg overhovedet ikke på det' afslutter han.

.:FORSIDE:.