fbpx
Annonce

Kampen mellem Barca og Napoli i fare for aflysning!

FCBARCELONA.DK - 11.03.20

© Getty Images
// Champions League // Napoli

Situationen omkring corona-virussen udvikler sig hele tiden. I Spanien er det besluttet at lukke for flytrafik fra Italien og det kan meget vel få den konsekvens, at Napoli ikke kan komme til Barcelona om en uge.

I dag meddelte Roma, at de ikke flyver til Sevilla til torsdagens opgør i Europa League, fordi de spanske myndigheder ikke tillader fly fra Italien at ankomme til landet. Nu ventes der spændt på, hvordan UEFA vælger at håndtere den helt usædvanlige situation. Det ligger fast, at de spanske myndigheder har meddelt, at der ikke gøres undtagelser.

Det skaber samtidig tvivl om også Napoli må opgive at komme til Barcelona om en uge til returkampen i Champions Leagues ottendedelsfinale. Hvis ikke italienerne kan tage til Barcelona, må kampen nødvendigvis aflyses eller udskydes.

Der er allerede spekulationer om, at Napoli kigger på en alternativ rejserute, hvor de flyver til det sydlige Frankrig, hvor der ikke er samme forbud som i Spanien, i hvert fald ikke endnu. Fra Frankrig kan spillerne så flyve videre til den catalanske hovedstad, da fly fra Frankrig gerne må lande på spansk teritorium. Der er også muligheden for, at turen fra Frankrig kan køres i bus.

Uanset hvad er det noget kaotisk hvad der foregår omkring kampene i øjeblikket og det er umuligt at forudse, hvad der kommer til at ske.

.:FORSIDE:.