fbpx
Annonce

Gavi efter VM-debut: 'Jeg er stolt over min præstation'

Peter Vyff - 24.11.22

// Gavi

Spaniens 7-0 sejr over Costa Rica blev meget speciel for VM-debutanten Gavi, som blev kåret til kampens spiller, efter både at have scoret et mål og lagt en assist. Efter kampen var han både stolt og glad.

Barca-spillerne fik en stor hovedrolle i går, da Spanien åbnede VM-slutrunden med en storsejr på hele 7-0 over Costa Rica. Ferran Torres bød ind med to scoringer undervejs, imens det også lykkedes for Gavi at finde målet én enkelt gang, hvilket betød at han blev VMs næstyngste målscorer nogensinde siden Pelé i 1958.

Den 18-årige Gavi dominerede kampen fra start til slut, og det kom derfor slet ikke som nogen overraskelse, at han endte med at blive kåret som kampens spiller. Stortalentet deltog efterfølgende i pressekonferencen, hvor han både havde kommentarer til hans egen og holdets indsats.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Om sejren:
'Det var en kamp, som vi skulle vinde, og vi gik efter sejren fra første minut. Jeg er meget glad for at det lykkedes os at vinde, og nu fokuserer vi på den næste kamp'.

Om VM-debuten:
'Ikke engang i mine vildeste drømme havde jeg forestillet mig, at VM-debuten skulle ende som den gjorde. Jeg er stolt over min præstation og min belønning som kampens spiller, men især over holdets indsats, hvor alle spillede en fantastisk kamp'.

Om målet:
'Jeg er virkelig glad for mit mål, og flere har fortalt mig, at jeg er den yngste målscorer siden Pelé. Jeg er stolt over at have mit navn ved siden af hans, og det gør mig meget glad', afsluttede Gavi.

Stortalentet får højst sandsynligt mulighed for at fortsætte den stærke form mod Tyskland, som Spanien møder på søndag i en kamp, der kan sikre Luis Enriques tropper videre avancement i turneringen.



.:FORSIDE:.