fbpx
Annonce

Ferran Torres blev både skurk og helt mod Napoli

FCBARCELONA.DK - 18.02.22

// Napoli // Ferran Torres

ps5 art


Det var Ferran Torres der scorede Barcas enlige mål i 1-1 kampen mod Napoli, da han sikkert omsatte et straffespark, men han brændte også en række målchancer som han burde have scoret på.

Ferran Torres scorede sit første mål i Barca-trøjen, da han efter en times spil udlignede til 1-1. Det skete på et straffespark hvor han køligt ventede til målmanden valgte side, hvorefter bolden blødt blev drejet i nettet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var højdepunktet for Torres i opgøret, men ellers havde han ikke meget andet at glæde sig over efter kampen. Kendsgerningen er nemlig, at han brændte 3-4 oplagte chancer, hvor han end ikke ramte mål. Her udstillede han sin manglende skarphed, noget der tydeligt frustrerede Xavi ude på sidelinjen.

Ferran Torres har haft svært ved at finde ind til Barcas spil siden skiftet i januar måned. Han har endnu ikke gjort en forskel eller været afgørende og i går mod Napoli burde han have givet sit hold en sejr. Det vidste han også selv, for han forlod grædende banen, da kampen var fløjtet af.

Det blev derfor en blandet aften for Ferran Torres, der både fik rollen som skurk og helt.

.:FORSIDE:.