fbpx
Annonce

Deco: 'Helt naturligt at Félix får en pause'

Simon Arun Vrábel - 09.11.23

// Deco

For første gang i næste to måneder var lejesvenden João Félix ikke at finde i Xavis startopstilling, og netop den beslutning blev Barcas sportsdirektør, Deco, bedt om at forklare inden kampen mod Shakhtar Donetsk.

I langt de fleste af holdets udekampe i denne sæson, har Deco fulgt med holdet, og tirsdag aften i Hamborg var ingen undtagelse, da man skulle møde Shakhtar Donetsk. Inden kampen blev Deco spurgt ind til, hvorfor Xavi valgte at bænke João Félix, som ellers er startet inde i samtlige kampe, siden man mødte Osasuna på udebane i begyndelsen af september måned.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi har haft en del skader hvilket har betydet, at nogle spillere har måttet ofre sig, og spille mere end de burde. João Félix er en af disse spillere, og jeg mener, at hans situation er helt normal. Nu er spillere som Lewandowski og Raphinha kommet tilbage, og derfor er det helt naturligt, at João får en pause’, var den simple forklaring fra Deco.

João Félix har siden sin ankomst til Barca i starten af september spillet 868 minutter fordelt på 13 kampen og scoret tre mål og lavet fire assist.



.:FORSIDE:.