fbpx
Annonce

Cruyff: 'Ikke længere aktuelt at sælge De Jong'

FCBARCELONA.DK - 08.12.22

// Jordi Cruyff // Frenkie de Jong

topbar222

FC Barcelona forsøgte åbenlyst at sælge Frenkie de Jong i sommer, men nu forsikrer sportsdirektør Jordi Cruyff om, at hollænderen ikke længere er til salg. Cruyff erkender, at man ville sælge af økonomiske årsager.

Havde det stået til Barca, havde klubben inkasseret de angivelige 80 mio. euro som Manchester United var klar til at betale for De Jong, men hollænderen modsatte sig stædigt et skifte. Han har flere gange understreget, at Barca er hans drømmeklub som han vil triumfere i.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går blev sportsdirektør Jordi Cruyff spurgt direkte, hvorfor Barca var klar til at sælge den hollandske midtbanespiller. 'I fodbold sker der ting der ikke alene relaterer sig til den fodboldmæssige. Vi havde situationen med økonomisk fairplay. Ikke alle forstår hvad det er, for der sker ændringer hver uge, men der er situationer og beslutninger som ikke kun handler om fodbold' svarede han til avisen Sport.

'Muligheden var der, for de gode hold ønsker altid de gode spillere. Det er sådan det fungerer. Fair play reglerne tvinger dig til at tage beslutninger, for konsekvenserne ved ikke at opfylde dem er enorme' fortatte Cruyff.

Han blev dernæst spurgt, om et salg stadig er aktuelt. 'Det er ikke længere noget vi taler om. Der er gået noget tid og han har en betydningsfuld rolle. Virkeligheden er, at han stadig er hos os. Han er en elsket spiller og folk forventer meget af ham, for han har talent og er anderledes' afsluttede Barcas sportsdirektør.



.:FORSIDE:.