fbpx
Annonce

Bild: Bayern har skiftet mening omkring Lewandowski

FCBARCELONA.DK - 13.05.22

// Robert Lewandowski

Bayern har flere gange kategorisk afvist, at de vil slippe Roberto Lewandowski til sommer, men nu fortæller den store tyske avis Bild, at de alligevel er klar til at sælge, hvis Barca lægger 35-40 mio. euro.

Der resterer et år af Lewandowskis kontrakt med Bayern og det har længe tydet på, at Barca kunne opgive alle tanker om at hente tyskernes topscorer. Interessen fra Xavi har ellers være stor, efter at man måtte opgive drømmen om Erling Haaland.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Nu skulle Bayern altså have skiftet mening. Bild fortæller at Lewandowski har presset på for at komme væk og at det har skabt frustrationer i truppen. Derfor vurderer klubben, at den polske spiller kan undværes.

Bayern vil dog ikke slippe sin topscorer billigt. Prisskiltet lyder angiveligt på 35-40 mio. euro og spørgsmålet er, om Barca er klar med den sum for en 34-årig spiller, der kun har et år tilbage af sin kontrakt.

Bild mener at vide, at Barca ser positivt på Bayerns priskrav og at Xavi vurderer, at Lewandowski kan præstere på højeste niveau i 2-3 sæsoner endnu.

Efter at rygterne om Lewandowski var forstummet et stykke tid på grund af Bayerns officielle afvisninger af et salg, blusser de altså nu op igen for fuld styrke.

.:FORSIDE:.