fbpx
Annonce

Bild: Barca-Napoli skal spilles i Lissabon

FCBARCELONA.DK - 12.06.20

© Getty Images
// Champions League // Coronavirus

Den tyske avis Bild meddelte torsdag aften, at den udsatte og afgørende Champions League ottendedelsfinale mellem Barca og Napoli, som skulle være spillet på Camp Nou, angiveligt vil blive spillet i Lissabon i Portugal.

Det har tidligere været rygter om, at UEFA vil afholde de fire kvartfinaler i Champions League som en slutrunde, hvor kvartfinaler og semifinaler spilles over enkelte kampe. Her blev Lissabon nævnt som værtsby. Nu tyder noget dog på, at også de resterende ottendedelsfinaler skal spilles i den portugisiske hovedstad.

Der er endnu ikke kommet nogen officiel udmelding om hvordan de resterende kampe i Champions League skal afvikles efter corona-pausen, men torsdag kunne den tyske avis Bild afsløre, at også de resterende ottendedelsfinaler spilles i Lissabon på Estádio da Luz. Det gælder blandt andet Barcas kamp mod Napoli.

Barca spillede som bekendt 1-1 i den første ottendedelsfinale på udebane mod Napoli og så frem til at afgøre det hjemme på Camp Nou. Sådan kommer det ifølge Bild dog ikke til at gå, da kampen angiveligt vil blive spillet i Lissabon på neutral bane.

Udover Barcas ottendedelsfinale mod Napoli skal også ottendedelsfinalerne Manchester City-Real Madrid, Bayern-Chelsea og Juventus-Lyon ifølge avisen spilles i Lissabon.

.:FORSIDE:.